Sæby Gaardslagteri er et lille lokalt slagtehus der ligger på gården Granhøjgaard vest for Sæby.
Vi er specialiseret indenfor svinekød, hvor der vil blive værnet om det gode håndværk.
I starten slagter vi kun grise, men planen er, at vi med tiden også vil slagte og sælge lam. Dyrene køber vi af landmænd i lokalområdet, for at få så kort en transport af dyrerne som muligt.
I tilknytning til vores slagtehus har vi en detailafdeling, hvor vi udskærer og forædler vores kød enten ved koldrøgning, varmrøgning eller saltning og modning. Vores produkter er naturligvis fremstillet af kød fra egen slagtning.